Selv om venstrefløjen i Grækenland i lang tid har undervurderet Gyldent Daggrys fascisme, skal man også passe på med at overvurdere partiets magt, mener antikapitalisten Petros Constantinou.

[Athen:] Det stærkt omdiskuterede og åbentlyst fascistiske parti Gyldent Daggry er politisk trængt i den græske hovedstad Athen, hvorimod venstrefløjen er i offensiven.

Det er budskabet fra Petros Constantinou, der er medlem af Athens centrale Byråd for den antikapitalistiske liste 'Antarsia', hvilket betyder oprør/mytteri.

Modkraft møder ham til en samtale om den aktuelle politiske situation i det kriseramte land:

– Hver gang Gyldent Daggry forsøger at etablere lokale kontorer og magtcentre, bliver de trængt ud af den organiserede venstrefløj og antiracister, siger han og fortæller, at der de seneste år er opstået op mod 50 antifascistiske grupper i byen, som har taget kampen op mod den yderste højrefløj.

PASOK-domineret bystyre

Petros Constantinou er opstillet på en liste, dannet af venstreradikale partier, der ud over at opstille ham som spidskandidat, desuden har indgået et samarbejde med en række immigrantorganisationer og har antiracisme som mærkesag.

Selv blev han valgt ind i 2010 som det eneste byrådsmedlem fra Antarsia i det centrale byråd, hvor også venstrefløjspartiet Syriza har to medlemmer, mens kommunistpartiet, KKE, har tre.

Flertallet i byrådet er dannet af en koalition mellem det socialdemokratiske PASOK-parti og det mindre reformistiske parti Demokratisk Venstre.

– PASOK og Demokratisk Venstre sidder på det absolutte flertal i byrådet. De fik ganske vist kun 40 procent af stemmerne, men valgsystemet favoriserer de store partier, så de nu har 60 procent af pladserne i byrådet, fortæller Petros Constantinou.

Alligevel ser han tilbage på valget med tilfredshed.

– Kommunalvalget i 2010 var det første, hvor immigranter havde mulighed for at stille op og stemme. Der blev ganske vist lagt en masse bureaukratiske hindringer i vejen for registreringen, men vi havde stor succes med som den eneste liste at opstille indvandrerkandidater, siger Petros Constantinou.

Med et valgresultat på omkring tre procent af stemmerne overraskede den venstreradikale koalition alle iagttagere, der ellers havde dømt partiet ude.

Politisk fokus på immigrantrettigheder og antifascisme

Netop immigrantrepræsentation og antiracisme var de centrale temaer for Antarsias byrådskampagne op til valget i 2010.

Det højreekstremistiske Gyldent Daggry havde i 2009 for alvor lanceret sin første racistiske kampagne - og blandt andet dræbt tre immigranter på et af landets asylcentre.

– Immigranterne blev også chikaneret af myndighederne. Indførelsen af det såkaldte Frontex-program førte til fængsling og internering af tusindvis af immigranter i op til seks måneder uden retssag. Mange tusinde er desuden druknet, når flygtningeskibe er blevet torpederet i Middelhavet. Derfor førte vi en kampagne, der gik imod volden mod indvandrerne, for flere rettigheder til immigranterne og imod racisme, siger Petros Constantinou.

Sultestrejke førte til asylgennembrud

Antarsias kampagne faldt desuden sammen med indledningen af en sultestrejke blandt afghanske flygtninge, som betød, at myndighederne blev nødt til at behandle ansøgninger om opholdstilladelse, som tidligere var blevet ignoreret.

– Før sultestrejken opnåede kun omkring ti personer asyl her i landet årligt, efter kampagnen steg det tal til 1.500. Det er stadig kun en dråbe i havet, men dog en forbedring, siger Petros Constantinou.

Antarsia satte desuden fokus på den fascistiske fare, som Gyldent Daggry udgjorde.

– Vi kunne se, at der var fare for, at Gyldent Daggry kunne opnå repræsentation i Athens byråd og forsøgte derfor at slå alarm. Andre demokratiske kræfter og resten af venstrefløjen undervurderede på det tidspunkt Gyldent Daggry ved at ikke at forstå, at de var og er organiserede fascister, ikke blot ”en kriminel bande” eller uskyldige ”græsk-nationale,” som de ynder at kalde sig.

Succes gennem andres fiasko

Gyldent Daggrys tilsyneladende succes er ifølge Petros Constantinou en udløber af den politiske krise, som fulgte den økonomiske krise, og som blev udløst af ikke mindst det socialdemokratiske PASOK-parti og det stærkt højreorienterede LAOS (Folkelig Ortodoks Samling).

Panikken i det politiske establishment nåede sit klimaks mellem to parlamantsvalg i foråret i 2012, hvor der i løbet af tre måneder var et tocifret antal generalstrejker og en massiv fremgang for venstrefløjspartiet Syriza, som var et mulehår fra at vinde regeringsmagten.

– Den herskende klasse og højrefløjen begyndte efter krisens udbrud åbent at samarbejde med Gyldent Daggry – for at sætte venstrefløjen, fagforeningerne og immigranterne skakmat. Medierne begyndte at åbne sig for Gyldent Daggrys racistiske dagsorden – fordi højrefløjen ville ramme venstrefløjen. Desværre undervurderede PASOK og resten af venstrefløjen dengang Gyldent Daggry.

– Vi har hele tiden sagt, at Gyldent Daggry skal konfronteres og stoppes dér, hvor der er fare for, at partiet etablerer magtpositioner, det vil sige i fagforeninger, på gaderne og i parlamentet.

Men man skal også passe på med at overvurdere og være bange for Gyldent Daggrys styrke, advarer Petros Constantinou.

– Rent faktisk er Gyldent Daggry lige nu ret isolerede – partiet er næsten udelukkende vokset større på grund af de andre partiers kollaps. Men det er sket samtidig med en markant venstredrejning, ikke mindst i Athen. Her – i Athen – har Gyldent Daggry faktisk tabt terræn, selv om det er her, partiet har været bedst organiseret. Gyldent Daggry har næsten kun hentet stemmer fra de dele af højrefløjen, der er politisk kollapset under krisen, ikke mindst det højreorienterede LA.O.S-parti, der er røget ud af parlamentet.

– Men venstrefløjen har til gengæld haft en massiv fremgang i Athen. Og Gyldent Daggrys forsøg på at bygge nye kontorer og magtcentre i de lokale kvarterer er blevet bekæmpet med stort held gennem venstrefløjsmobiliseringer og daglige demonstrationer imod dem.

Handlekraft svækket

– Partiet har ganske vist hen over sommeren forsøgt at føre en kampagne imod især de pakistanske immigranter – først og fremmest fordi mange af dem er organiserede i fagforeninger - hvilket er et tydeligt tegn på partiets fjendtlige forhold til ikke kun immigranter, men også til fagforeninger, siger han.

– Men det mest markante resultat af den kampagne er dannelsen af 50 nye lokale antifascistiske grupper. Gyldent Daggrys handlerum er derfor stærkt indskrænket. Der sker selvfølgelig stadig overfald på immigranter – ikke mindst om natten. Men forsøgene på at åbne nye kontorer og angribe fagforeningerne og venstrefløjen er i praksis tabt.

– I stedet har venstrefløjen haft langt større succes med at påpege, at krisen ikke er forårsaget af immigranterne, men af den globale økonomiske krise. At problemet altså ikke er immigranterne, men kapitalisterne – og at svaret derfor ligger i antikapitalistiske løsninger, siger Petros Constantinou.

– Det er også det, der er meget vigtigt at understrege i forhold Gyldent Daggrys vælgerkorps. Gyldent Daggrys medlemmer er fascister, men det gælder ikke Gyldent Daggrys vælgere. Rigtig mange af dem er frustrerede proteststemmer imod et kapitalistisk system i krise. Det er derfor vigtigt, at de præsenteres for langt bedre alternativer, der fravælger brug af syndebukke for folks problemer, og i stedet gør op med kapitalismen, siger Petros Constantinou.

 

Modkraft, 13. februar 2013