Interview: Regeringsmagt er ikke målet – organisering nedefra er den eneste løsning på den græske krise, mener aktivister fra den antikapitalistiske alliance Antarsya i Grækenland.

[Athen:] Selv om den antikapitalistiske alliance Antarsya i medlemstal er meget mindre end venstrefløjspartiet Syriza og kommunistpartet KKE, mener aktivisterne Yiannis Sifakakis og Manos Skoufoglou, at alliancen spiller en afgørende rolle for udviklingen i de sociale bevægelser og venstrefløjen i Grækenland.

– Der er lige nu et vakuum i arbejderbevægelsen. Mange fagforeninger er stadig domineret af ledere fra PASOK, men der er en voksende opposition imod det moderate lederskab fra bunden af fagforeningerne. Det giver rum for udvikling af selvstændige arbejderorganiseringer, der opbygges nedefra, og som støtter vedvarende strejker, siger Yiannis Sifadakis til Modkraft.

Møde mellem forskellige traditioner

Yiannis Sifakakis er medlem af organisationen Socialistisk Arbejderparti, på græsk forkortet SEK, der er søsterparti med Socialist Workers Party i Storbritannien og Internationale Socialister i Danmark.

Ud over Yiannis Sifakakis, møder Modkraft også Manos Skoufoglou, der er medlem af Den Græske Organisationen af Internationale Kommunister, OKDE, en græsk sektion af den trotskistiske Fjerde Internationale.

Begge organisationer indgår i vestrefløjsalliancen Antarsya, der en forkortelse for Antikapitalistiki Aristeri Synergasia gia tin Anatropi (Antikapitalistisk Venstrefløjssamarbejde for Omstyrtelse).

Alliancens navn udtales ligesom det græske ord »antarsia«, der betyder oprør/mytteri.

Antarsya består af otte organisationer, der er udgået fra såvel trotskistiske og maoistiske traditioner samt udspaltninger fra flere græske kommunistpartier.

Antarsya har stillet op til flere parlamentsvalg, men er ikke blevet valgt ind. Det er dog repræsenteret i flere byråd, blandt andet i Athens centrale bystyre.

Antarsya holdt sin første kongres i november 2011. På det tidspunkt var der 3.000 betalende medlemmer.

Den næste kongres skal holdes i april 2013.

Og hovedformålet er ifølge Yiannis Sifakakis og Monos Skoufoglou at styrke organisationens organisatoriske indsats i lokalområder samt på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Stærk udenomsparlamentarisk venstrefløjstradition

Yiannis Sifakakis fortæller, at grundlaget for Antarsya er en stærk udenomsparlamentarisk tradition i Grækenland.

– Der har i mange år været en meget stærk revolutionær venstrefløj i Grækenland. Den spillede eksempelvis en afgørende rolle i de folkelige mobiliseringer op til det græske oberststyres fald i 1974, siger han.

En afgørende begivenhed for, at de otte antikapitalistiske organisationer fandt sammen i 2009, var et politidrab på en 15-årig ung mand i Athen i 2008. Drabet udløste en social revolte med omfattende demonstrationer og optøjer i Athen.

– Det var en afgørende erfaring for dannelsen af Antarsya at opleve samarbejdet i mobiliseringerne på gaderne og på universiteterne, siger Yiannis Sifakakis.

Antikapitalistisk program

Samarbejdet mellem de revolutionære organisationer var ikke kun praktisk, men også politisk, forklarer han.

– Antarsya har fra start haft en skarp antikapitalistisk profil, ikke kun en antiliberalistisk som Syriza og de Europæiske Sociale Fora. Vi er samlet om et antikapitalistisk program, der argumenterer for nationalisering af banker, arbejderkontrol på virksomhederne, opbygning af folkemagt, boykot af gælden og opgør med EU-institutionerne og euroen, siger Yiannis Sifakakis.

– Det program blev i starten af andre venstrekræfter opfattet som et ideologisk, ikke et praktisk program. Men for os har det hele tiden været et politisk alternativ til regeringernes og de internationale institutioners spareprogrammer, siger han.

Inden for det seneste år har flere fagforeninger da også sluttet op om kravene.

– Elektrikernes fagforening har eksempelvis rejst krav om, at generalstrejkerne ikke kun skal være symbolske éndags-aktioner, men udvikles til en vedvarende strejkebevægelse. Den bakker også op bag kravet om at boykotte al gældsbetaling, siger Yiannis Sifadakis.

Indflydelse på venstrefløjs udvikling

Antarsia har siden dannelsen spillet en vital rolle for venstrefløjens og de sociale bevægelsers udvikling i Grækenland, fortæller han.

– Vi har fra starten været meget stærke på universiteterne og deltaget aktivt i strejkebevægelsen inden for arbejderklassen, siger han.

– Vi har haft afgørende betydning for hele venstrefløjens udvikling. Kommunistpartiet, KKE, har under valgkampene adopteret flere paroler, blandt andet om arbejder- og folkemagt. Vi har også påvirket venstrefløjen i Syriza – hvor vi siger, at det er nødvendigt helt at bryde med euro’en og hele EU-projektet.

Syrizas fejltagelser

Manos Skoufoglou, der først er kommet til i løbet af samtalen, supplerer:

– Syriza-ledelsens politik er at genforhandle gældsaftalerne, ikke bryde med euro’en og nægte at tilbagebetale gælden. Men vi mener, at EU er en kapitalistisk struktur, der ikke kan reformeres. Det internationale borgerskabs magt over EU er stærkere end over nationalstaterne. Syrizas politik kan ikke realiseres på grund af EU’s klassekarakter. Vi lægger derimod op til et brud med EU på et antikapitalistisk grundlag, siger han.

Manos Skoufoglou mener, at Syrizas analyse af gældproblemet er forkert.

– Syriza skelner mellem, hvad partiet betegner som lovlig og ulovlig gæld. Men Grækenland er ikke et tredjeverdensland, der er blevet påtvunget at tage lån. Grækenland er et integreret del af den internationale kapitalisme, og gældproblemet skal derfor anskues fra et klassestandpunkt, siger han.

Yiannis Sifakakis supplerer:

– Mellem 20 og 25 procent af det græske nationalprodukt går i dag til tilbagebetaling af gæld. Der er altså et produktivt grundlag for velfærd. Det er derfor vi siger, at gælden skal droppes, og der skal indføres arbejderkontrol med bankerne – men vi ved da godt, at det vil føre til massivt pres fra kapitalisterne i hele Europa. Problemet er, at Syriza allerede nu lader sig presse bagud og ikke kritiserer euroen, men kun kræver en genforhandling, siger han.

Ikke et forhandlingsproblem

– Gældsproblemet er ganske enkelt ikke et forhandlingsproblem. Det er et resultat af den kapitalistiske produktionskrise, siger Manos Skoufoglou.

– Vi mener, at det er afgørende at få de kapitalistiske institutioner sat til debat. Antarsya er ikke imod at stille op og deltage i parlamentsarbejdet, men det er heller ikke tilfældigt, at det ikke er derfra løsningerne bliver formuleret. Kræfterne må derfor lægges udenfor de borgerlige strukturer, siger Manos Skoufoglou.

Det kræver klare strategiske svar, mener Yiannis Sifakakis.

– Det handler først og fremmest om, hvordan man organiserer den udenomsparlamentariske kamp. Her og nu. Hvis der kommer en ny venstrefløjsregering, vil den stadig have en kapitalistisk magt imod sig. Derfor starter kampen for arbejdermagt allerede nu, siger han.

Bevægelsen har ingen grænser

Er der ikke grænser for, hvor langt en udenomsparlamentarisk bevægelse kan nå. Kræver jeres program om nationaliseringer og arbejderkontrol mv. ikke en ændring af den parlamentariske situation?

– Nej, vi mener ikke, at bevægelsen har grænser. Arbejderklassen kan ikke opnå afgørende magt uden en stærk udenomsparlamentarisk bevægelse. Vi siger ikke, at vi er ligeglade med regeringsspørgsmålet. Men vores program kan kun realiseres af arbejderklassen, ikke af en regering. Hvis der kommer en venstrefløjsregering, vil vi selvfølgelig forsvare den imod højrefløjens og borgerskabets angreb. Men vi vil samtidigt arbejde for, at arbejderklassen får frie hænder til at organisere sig nedefra, siger Yiannis Sifakakis.

– Reformister mener ikke, arbejderklassen har styrke til at overvinde kapitalismen. Men vi mener, at organiseringen af arbejderklassen her og nu er det, der overhovedet kan give en venstreregering et handlingsrum, siger han.

Forenet front for arbejdermagt

Manos Skoufoglou supplerer med at sige, at spørgsmålet om parlamentarisme er et klassisk strategisk spørgsmål.

– Spørgsmålet om regeringsmagt må stilles som et klassespørgsmål. Vi er ikke ligeglade med regeringsspørgsmålet – selv om vi heller ikke har besvaret det entydigt. Situationen ændrer sig hele tiden, og det gør spørgsmålet om regeringsmagt også. Op mod et valg må vi naturligvis besvare spørgsmålet, siger han.

– Men lige nu arbejder vi for en forenet front, der kan bane vejen for en egentlig arbejdermagt. Situationen er lige nu så usikker, at selv en enkelt sektors strejker kan udløse problemer for regeringen. Vi arbejder for at få at alle med i bevægelsen, så det kan udvikles til en vedvarende generalstrejke, siger Manos Skoufoglou.

– Første del af det mål er udvikling af organiseringen nedefra. Hvis det niveau af selvorganisering kan slå ud i en ny regering, er det fint med mig. Men en regering uden det grundlag, vil også kunne stå i vejen for udviklingen af en arbejde- og folkemagt, siger Manos Skoufoglou.

Modkraft, 16. februar 2013